Børnefysioterapi

BørneFysioterapi


Som forældre, og specielt nybagt far og mor kan man ofte være i tvivl om ens barns motoriske udvikling er, som den skal være. Spædbørn udvikler sig også med variationer. Sammen med forældrene observerer vi barnet, og vurderer om barnets udvikling svarer til barnets alder. Hvis der er et behov for behandling, varetager vi også det og vil altid rådgive, hvis vi vurderer, at der er brug for yderligere udredning. Fysioterapeutisk behandling, vil altid gå hånd i hånd med, at du som forældre bliver superviseret i, hvordan du kan støtte og stimulere dit barn i dets udvikling og evt. genoptræning. Vores fysioterapeut Marit, har mange års erfaring med børne fysioterapi og er efteruddannet i flere kurser inden for børneområdet. Specielt børn med lejringsbetinget skæve kranier, bliver ofte henvist til klinikken og hvor en stor del af behandlingen er at vejlede forældrene i, hvordan de selv kan medvirke til at forebygge og afhjælpe problematikken. Det er også muligt at få testet sit barn med en af de standardiserede tests som vurderer motorisk udvikling. Til de spæde børn bruges AIMS-test (Alberta Infant Motor Scale) og Bayley Scale of infant and toddler development. Til de lidt større børn anvendes ABC-movement 2. Skal barnet testes, kræves ud over behandlingsgebyr, et ekstra honorar på 600 kr. samt 50 kr. for testark. Hvis dit barn allerede har et specialtilbud i børnehave eller skole, hvor der er tilknyttet fysioterapi, vil der som udgangspunkt ikke kunne tilbydes fysioterapi på henvisning under sygesikringen. Hvis der er særlige behov,
som specialtilbuddet ikke kan dække, kan det aftales i samarbejde med børnehaven/skolen, at barnet kan få behandling på klinik i en periode på Vederlagsfri henvisning. Vi modtager også gerne børn, som har brug for genoptræning efter sportsskader og andre traumer. Børn kan også have smerter i form af hovedpine, ondt i ryggen eller maven og kan have brug for vejledning i at kunne håndtere det i en ofte stresset hverdag med skole og fritidsaktiviteter. Børn skal altid følges til behandlingen af en forældre eller værge.


Ønsker i en vurdering, råd eller vejledning af barn eller nyfødt/baby kan i booke jer ind en time uden henvisning.

Så har vi god tid til at komme omkring det hele, og Marit kan også vurdere om der er brug for en henvisning fra lægen til evt fortsat behandling. :)


Vores børnefysioterapeut Marit Elbæk Jespersen giver behandling med eller uden henvisning fra lægen. 


Priser med henvisning:

Første behandling. 297,09 kr. (30min)

Efterfølgende behandling 188,90 kr. (30 min)


Priser uden henvisning:

1 Times behandling 650 kr. (60min)

Efterfølgende behandling 350 kr. (30 min)

Første behandling  30 minutter 489,44 kr. 


Er i medlem af sygeforsikringen Danmark, giver de tilskud både hvis i kommer med eller uden henvisning.

Hjemmebehandling / mobil fysioterapi 

Vi tilbyder træning og behandling i eget hjem. Det er egen læge der vurderer om der kan tildeles behandling og træning i eget hjem.

Træning i eget hjem er en god måde at få tilpasset træning til præcis det behov der er i ens egne omgivelser.

Kontakt vores sekretær på 36461022 hvis du har behov for træning i eget hjem.